Gode råd om sikring

Stil krav til din yderdør

De fleste indbrud sker gennem en yderdør. Er låsen på din yderdør mere end 20 år gammel, kan du være sikker på, at låsen ikke er indbrudssikker.

Desværre kan du heller ikke være sikker, hvis låsen er yngre.
 
Bygningsreglementet stiller ingen særlige krav til aflåsning af boliger. Det betyder, at selv nye døre og vinduer ofte leveres fra fabrikken med billige og simple låse, som ikke sikrer mod indbrud.

 

Stil de rigtige krav til låsen

På en solid lås har rigelen et fremspring på mindst 2 cm.

Slutblikket skal have skråtstillede skruer, så døren ikke kan brydes op med en skruetrækker. Langskiltet skal monteres på dørens indvendige side.

Låsecylinderens udvendige fremspring må maksimalt være 2 mm i forhold til langskiltet.

 

To låse er bedre end en

For at gøre det ekstra besværligt for ubudne gæster er det en god investering at investere i en ekstra lås, der er monteret ca. 40 cm over eller under den eksisterende lås.

Holstebro Låseservice kan lave en ekstra lås, så du kan bruge den samme nøgle til såvel den ekstra lås som til hovedlåsen.
 
Vi kan også lave ekstra låse til udsatte vinduer i boligen.

Kontakt os for et tilbud på sikring hele vejen rundt